KØRESKOLEN v/ Brian og Lise

 

Kørsel

 

Mange har spurgt os om det har betydning, hvilken bil du tager kørekort i. Og svaret er klart JA! Selvfølgelig har det det. Rent udseendemæssigt har det ingen betydning, hvilken bil du tager kørekort i, det er jo heldigvis en smagssag, hvad man vælger.

Men til gengæld har det stor betydning for indlæringen, om skolevognen er indrettet godt og gør betjening af bilen brugervenlig.Hvis du hurtigt føler dig tryg i bilen, har du også meget nemmere ved at modtage læring og nye informationer samtidig med at du skal suge alle de indtryk ind, som du helt automatisk får, når du kommer ud i trafikken til alle de andre bilister.

Du skal bruge minimum 16 timer i bilen, så vi VED at vores skolevogn er det bedste sted at tilbringe dem når du skal tage dit kørekort.

Dine køretider bestræber vi os på, skal tilrettelægges præcist efter dig og din kalender. Nogle tider er vi ikke herre over – det gælder teori og køreprøver, manøvrebane og køreteknik. Mørkekørsel begrænser sig selvfølgelig også til de lidt sene tider på dagen ;)